Energisikring og miljørigtige løsninger er vigtige buzzwords i disse tider. Huset skal bygges rigtigt og sikres på en måde, så energiregningen bliver lavest mulig, hvilket bliver set som en investering i fremtiden.
Et klart eksempel på, at det er en tendens som hele Danmark er en del af, er det håndværkerfradrag som eksisterede tidligere, hvor man fik fradrag på sin årsopgørelse til energiforbedringer.
De mest typiske energiforbedringer der blev foretaget dengang var udskiftning af vinduer til nogle mere energirigtige af slagsen. Før i tiden tænkte man ikke meget over varmeregningen, og energimærket spillede ingen rolle, derfor var mange vinduer decideret utætte og varmen fes ud konstant.
Ved udskiftning af vinduerne i huset kunne man nemt få en højere energivurdering og spare tusinde af kroner om året på varmeregningen, hvilket satte stort fokus på energioptimering af de danske hjem.
Snedkerværksted der tager hånd om hele processen i Roskilde
Hornsherred Tømrer og Snedker er, som navnet antyder, både tømrer og snedkerværksted. De har i mange år forfinet evnen til at levere energirigtige løsninger til hjem i og omkring Roskilde.
De leverer energirigtige løsninger ved at producere isolerede døre og vinduer, der holder varmen inde imens kulden bliver holdt for døren.
Udover at producere døre og vinduer til hjemmet, så hjælper firmaet også med energiberegningerne før og efter, efterisolering af vægge, gulv, kælder og loft samt udskiftning af selve vinduerne efter de er blevet produceret på Hornsherreds snedkerværksted. De tager altså hånd om hele processen fra energiberegningen til selve produktionen af vinduet og til sidst udskiftningen.
For at understrege virksomhedens evne til at tænke i energirigtige løsninger nævner de blandt andet deres eget varmeforbrug til deres værkstedshal. Til en 1.000 m2 hal bruger Horensherred Tømrer og Snedker kun ca. 10.000 kr. om året på at opvarme hele halen, hvilket er usædvanligt lavt for så stor en hal.
De evner altså både at hjælpe private husstande til en bedre varmeregning og lavere miljøpåvirkning, men også større virksomheder, hvis varmeregning ofte er større grundet store produktions- og kontorarealer.
Hvor meget kan man forvente at spare?
Hvor meget man kan forvente at spare på varmeregningen ved at udskifte sine døre og vinduer kommer an på en lang række ting.
Det afhænger af blandt andet af hvilken måde du opvarmer dit hus på, om det er dyr olie eller billig fjernvarme. Hvis du fyrer med olie kan det bedre betale sig at skifte døre og vinduer ud, da energitabet er mere omkostningstungt ved at opvarme huset dyrt.
Endvidere kommer det an på hvor stort det pågældende hus er, da et større hus med flere kvadratmeter altid er dyrere at opvarme end et lille skur.
Sidst kommer det an på hvor mange vinduer og døre det drejer sig om. Hvis der er tale om mange kan investeringen vise sig at være meget stor i forhold til udbyttet, men typisk kan det sagtens betale sig.
Som tommelfingerregel plejer man at sige, at man kan spare 25 – 30 % i gennemsnit på varmeregningen ved at udskifte vinduer og anden efterisolering. Se mere her: https://www.hh-ts.dk/doere-og-vinduer/