Home BlogOpgrader dit badeværelse med Microcement
Opgrader dit badeværelse med Microcement

Opgrader dit badeværelse med Microcement

Trænger badeværelset også til en opgradering? Måske begynder gulvet at være lidt slidt, eller måske trænger dit badeværelse blot til et nyt og mere industrielt look. Uanset hvad kan microcement være en god løsning. Microcementen eller microbeton, som det også kaldes, kan bruges både som for eksempel gulv og på bordplader. Og så kan du endda gøre det selv, hvis du har lidt kendskab til gør-det-selv projekter. Shop microcement her og find både komplette set og redskaber til dit projekt.

Microcement på badeværelset

Hvis du gerne vil have microcement på badeværelset, er der mange forskellige løsninger, du kan gøre brug af. Microcementen kan blandt andet lægges på eksisterende fliser på badeværelset, hvis gulvet trænger til lidt kærlighed. Her kan du så selv vælge, om overfladen skal være helt glat eller mere skridsikker og ru – eller måske en god blanding af de to. Hvis du vælger microcement til gulvet, har det en lang levetid og en høj slidstyrke, så du slipper for bekymringer om flere renovationer lige foreløbig. Gulve med microcement er også utrolig nemme at rengøre, hvilket er perfekt til badeværelset, som nemt kan blive beskidt. Hvis din bordplade til badeværelsesvasken trænger til en opgradering, kan microcement også være en god mulighed. Bordpladen vil således få et mere råt, moderne og industrielt look, som igen er super nem at gøre ren med en fugtig klud. Dertil kan det fuldende looket på badeværelset, hvis både dit gulv og håndvasken er lavet af det samme materiale.

Sådan shopper du microcement

Når du skal shoppe og vælge det rigtige microcement, skal du selvfølgelig først overveje, hvor det skal placeres henne i dit hus. Microcement kan bruges mange forskellige steder, men badeværelset og køkkenet er de hyppigste steder, det bliver placeret. Når du har fundet ud af, hvor microcementet skal placeret, skal du vælge hvilken farve og tekstur det skal have. Måske kunne du godt tænke dig en lys og glat variant til dit hus, eller måske er du mere til et mørkt, råt og ru look. Dog kan du også vælge blandt andet farvestof eller harpiks til at give microcementen den perfekte farve.

Gør-det-selv med microcement

Nu ved du, hvordan du skal shoppe microcement. Men hvordan er det lige man lægger det, og gør det pænt? Først skal du rengøre dit underlag og sørge for, at det er tørt, stabilt og jævnt. Din overflade skal være fri for blandt andet støv, fedt og snavs, som kan skade din primer, som er næste step. Før du påfører microcementet, skal du påføre en primer og lade det tørre i et par timer. Dernæst skal du påføre et underlag, også kaldet microcementbase, som skal forstærke den faktiske microcement. Underlaget skal tørre omkring 12 timer. Så er det blevet tid til at påføre microcementet, som skal påføres med en spartel. Husk også at du ikke skal blande mere op, end du kan nå at bruge indenfor cirka 30 minutter, da det tørrer hurtigt i bøtten. Microcementen skal tørre i omkring seks timer, men du kan påføre lag nummer to allerede efter et par timer. Til slut skal microcementen slibes og påføres en lak, så den er flot i lang tid.