Home BlogStålormen: en øgle forklædt som slange
Stålormen: en øgle forklædt som slange

Stålormen: en øgle forklædt som slange

Stålormen er ikke et sjældent syn i den danske natur. Dette slangelignende dyr er udbredt i det meste af landet, og kan findes i fugtige skove, løvområder eller haver. Stålormen er let at forveksle med den danske hugorm, da de begge har den velkendte brunlig og slangelignende krop. Men en stålorm er faktisk slet ingen slange, heller ej en orm. En stålorm er faktisk en øgle, som er nærmere beslægtet med firbenet. Forskellen er bare, at stålormen hverken har bagben eller forben, og derfor er den nem at forveksle med en slange. 

Sådan genkender du stålormen

Stålormen, som også er kendt som Anguis fragilis, kan ved første øjekast godt ligne en slange, men der er faktisk en del bemærkelsesværdige forskelle, som adskiller de to. For det første er stålormen ofte en del kortere end de slanger, som vi har her i Danmark. Stålormen kan både være grå, sort eller brun med et tyndt fint sort mønster på ryggen. I modsætning til slangen, så har stålormen en bredere krop fra hovede til halen. Derudover har stålormen, ligesom firbenet, evnen til at tabe halen, hvis den føler sig truet. Derfor vil du ofte kunne se stålorme med en afknækket halestump.

Stålormen i naturen

Stålormen er som sagt til at finde stort set over hele Danmark. Arten er ikke truet, og trives storartet især i de grønne områder i Danmark. Stålormen lever af regnorme og snegle, som den finder på jorden. De kan også spise insekter, men det er sjældent at stålormen er hurtig nok til at fange dem. Stålormen er ikke kræsen. Det er set, at den har snupper firben eller endda andre stålorme, hvis muligheden byder sig. Stålormen har en del fjender i naturen. Rovdyr som ræve, pindsvin, mår eller fugle. Huskatte har også en tendens til at snuppe stålorme. Derudover ses det ofte at stålormen påkøres af biler ved trafikerede veje. 

En harmløs øgle 

Stålormen er, i modsætning til hugormen, fuldstændig ufarlig og ugiftig. Det hænder dog at nogle mennesker slår stålormen ihjel, fordi de forveksler den med en farlig slange. Stålormen er dog fuldstændig harmløs over for mennesker, og er faktisk hjælpsomme til at holde bestanddelen af orme og edderkopper nede. Stålorme er ret sky og vil ofte skynde sig væk, hvis der kommer mennesker forbi, 

Stålorme som kæledyr

Det er ikke unormalt at have en stålorm som kæledyr. Nogle danskere vælger at flytte øglen hjem i terrariet eller i et udendørsanlæg og holde den som kæledyr. En stålorm er et hårdført dyr, som sagtens kan trives både indendørs og udendørs. Det er naturligvis mere spændende at have den indenfor i et terrarie, så man kan holde øje med den. Stålormen elsker fugt og grønt, så den trives bedst i et terrarie med masser af fugtig muld, grønne blade og træ, som man kan gemme sig i. Stålormen er også et dagsaktivt dyr, så det er vigtig at der er rigeligt lys i terrariet i løbet af dagen, hvis man gerne vil holde stålormen indenfor.